Lær at løbe - og undgå begynderfejl
Hvis du vil svømme, er du nødt til at lære teknikken. Men kan det passe, at du bare kan købe et par løbesko og sætte det ene ben foran det andet, hvis du i gang med at løbetræne?
Tallene viser, at det ikke er helt så enkelt at løbe, for mod 80 procent af alle løbere bliver hvert år ramt af løberknæ, skinnebensbetændelse eller andre løbeskader.
Den statistik behøver du at blive en del af - hvis du lærer, hvordan du skal løbe først.
Slip for skader med flade sko
Kan du holde balancen i dine løbesko? Selvfølgelig kan du det. Men smid nu skoene, og mærk, at det faktisk er nemmere uden. Foden er nemlig et vigtigt sanseorgan, som hjælper dig med at holde balancen.
Moderne støddæmpende løbesko fjerner en stor del af de sanseindtryk, der kommer fra foden. Du løber med andre ord sanseløst rundt i dine løbesko. Det kan du heldigvis lave om på.
Få bedre løbeteknik med videoanalyse
Videoanalyse er en del af LØBLETs kurser og individuelle undervisning. Vi starter med at filme dit løb som det ser ud inden introduktionen til god løbeteknik. Herefter træner vi teknikøvelser, der er målrettet til dit niveau, og filmer dig igen, så vi kan se, hvilke forandringer der er sket, og hvad du skal arbejde videre med.
Optagelserne bruges under forløbet, og sendes efterfølgende til løberen. Vi optager med 120 billeder i sekundet, så vi i slowmotion kan analysere kroppens bevægelser skridt for skridt. Her ses et eksempel på, hvad sådan en video kan vise.